Torpedohallen – København
PROJEKT
Torpedohallen blev bygget i 1954 til vedligeholdelse af forsvarets skibe, først og fremmest motortorpedobåde. Datidens begejstring for store konstruktioner i jernbeton ses tydeligt genspejlet i Torpedohallen.
Da forsvaret forlod Holmen i 1990erne blev området genstand for byudvikling. Byggematadoren Kurt Thorsen, så muligheder for at bygge boliger i den tomme gigantiske betonstruktur indgik et samarbejde med tegnestuen Vandkunsten. De bevarede de rå konstruktioner og tegnede boliger med en stor fælles gade til åben himmel, tæt på byen og direkte ned til vandet.
Den gamle hal var et hus af stor orden – et enkelt, stramt skelet med patina. De 67 nye boliger ligger sig ind i denne struktur og skaber samtidig lidt uorden og bringer forskellige skalaer og materialer i spil.
LØSNING
Strømberg arbejdede tæt sammen med ingeniøren på at finde en håndklædetørrer der kunne både bruges som primær varmekilde men også som håndklædevarmer. Det specifikke krav om at den skulle bruges som primær varmekilde betød, at det skulle være en håndklædevarmer med et stort overfladeareal.
Valget faldt på vores populære Asola model, da den levede op til varmeydelseskravene og passede godt sammen med stilen i de 67 boliger – simpel, med et funktionelt design.
Et manuelt ventilsæt, tilslutningssæt med nippelrør og rosetter ind til væggen i matchende forkromet udførsel blev valgt. Resultatet er en pæn løsning, som samtidig giver glæde til beboerne med varme håndklæder hver morgen.
FAKTA
Adresse: Holmen i København
Land: Danmark
Areal: 9.200 m²
Enterpriseform: Totalenterprise
Bygherre: 2L Development A/S
Arkitekt: Vandkunsten Aps
Ingeniør: Niras A/S
Strømberg produkter: AKC1250, VK1700, TS5
Antal badeværelser: 67 badeværelser
Ansvarlig for projekt: Howard Anderson
Mail: sales@strombergbad.com
Telefon: 44 52 45 24